En tilværelse som professionel kunstner har altid været udfordrende. Er der opgaver, publikum og projekter nok til at sikre et økonomisk grundlag? Og hvad med pension og barsel? Lige så fantastisk det kan være at få mulighed for at udøve sin kunst – hvad enten det er i atelieret, på scenen, i øvelokalet eller bag tastaturet – lige så usikker er den økonomiske virkelighed ofte.
Under corona blev denne usikkerhed endnu tydeligere. Det satte gang i flere initiativer, der skulle støtte det kunstneriske prekariat. I Irland blev programmet Basic Income for Artists lanceret, hvor en gruppe kunstnere modtog en garanteret basisindkomst over en længere periode. Ordningen har vist sig at være en stor succes og er nu blevet permanent.
Andre lande arbejder med lignende modeller, bl.a. Island med Artists’ Salary Fund, Belgien med Working in the Arts og det franske Régime des salariés intermittents du spectacle. Begrebet dækker den særlige franske sociale sikrings- og dagpengeordning for kunstnere og kulturarbejdere med projekt- og freelancebaseret arbejde inden for bl.a. musik, teater, film og scenekunst.
Da vilkårene for kunstnere i Danmark ikke adskiller sig væsentligt, er det måske på tide at diskutere en lignende ordning herhjemme.
Derfor er de fire kunstfaglige centre i Aarhus – Promus, Performing Arts Platform, Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Litteraturcenter – gået sammen om at arrangere en konference med fokus på emnet. Programmet består af præsentationer af internationale initiativer, cases samt debat med danske kunstnere, politikere og organisationer.